ARBEJDSGIVER JJW for AAB
ÅRSTAL 2014
ROLLE Bæredygtighedsansvarlig, sagsarkitekt hos JJW Arkitekter
HELHEDSPLAN FOR VOGNMANDSMARKEN, 2100 KBH Ø
Helhedsplanen for Vognmandsmarken, handlede udover renovering af skalmurværk, stigstrenge og badeværelser, om mere sikkerhed og tryghed i bebyggelsen, udearealer beboerne havde lyst til at bruge og herunder LAR(Lokal afledning af regnvand). Bebyggelsen ligger i Skt. Kjelds Kvarter – Københavns Kommunes første klimakvarter, så det var oplagt at se, hvad vi kunne gøre for at understøtte klimadagsordenen. Der havde flere gange i forbindelse med de store regnskyl i 2011 og 2012, været oversvømmelse i bebyggelsens kældre. Vi afdækkede, hvad der var af muligheder for regnvandshåndtering, bl.a. at vi ikke kunne koble matriklens overskydende regnvand til den bagvedliggende Kildevældssø, da den allerede var planlagt til at skulle håndtere overskudsvand fra området. Vi fandt, at vi havde over 10.000m² fladeareal, der kunne afkobles, hvis vi kunne håndtere vandet på egen matrikel. Og det kunne vi, grundet den underliggende geologi og bebyggelsens grønne arealer. De 10.000m² fladeareal kunne vi, via HOFOR, få støtte til at håndtere regnvand for, hvis vi frakoblede regnvandet 100% - det endte med et tilskud på næsten 8 millioner, hvilket hjalp regnvands håndterings projektet godt på vej i den almene bebyggelse. Bl.a. trak vi dobbelt stistrenge til toiletterne i de badeværelser, der alligevel skulle renoveres, opsamlede regnvandet og brugte det til toiletskyl, så længe der var vand nok og skabte derved også en besparelse for beboerne på deres vandudgifter.