ARBEJDSGIVER LEJERBO
ÅRSTAL 2015-16
ROLLE Projektchef, bygherrer og bygherrerådgiver – bestilte arbejder hos Tegnestuen Vandkunsten
TRANSFORMATION AF MONTAGEBYGGERI FRA 80ÉRNE
I forlængelse af Bymodnings analysen for Aldersrogade kvarteret på Nørrebro, så vi nærmere på selve Lejerbo’s afdeling 248 Aldersrogade. Vi ønskede at få afdækket potentialerne for transformation af denne type montagebyggerier fra 1980’erne, som vi har en del af i Danmark. Hvad er konstruktivt muligt indenfor montage byggeriets rammer i forhold til nedtagning og genanvendelse af beton elementer ? Ønsket var også at opnå en styrkelse af arkitekturen som middel til at skabe positiv identitet, social samhørighed og øget differentiering af beboere, boligtyper og bygninger. Men er det bæredygtigt at transformere fysisk af sociale årsager ? Med bebyggelsen Aldersrogade, som case, analyseredes dels, hvilke bygningsmæssige indgreb, der er mulige og dels hvilke konsekvenser det har økonomisk og miljømæssigt at udføre dem. Formålet var at udforske potentialet for transformation indenfor det givne byggesystem, som er typisk for disse bebyggelser med henblik på at sætte Lejerbo i stand til bedre at vurdere, hvilke midler vi skulle tage i brug i forbindelse med fremtidige renoveringer af denne bygnings type. Analysen blev udarbejdet og udkommet blev 3 strategier:
1. Materiale strategi, blandt andet med udgangspunkt i livscyklusanalyser(LCA) kendt fra DGNB
2. Renoverings strategi, der bl.a. pegede på vigtigheden af at afdække mulige ’synergier’ mellem indgreb
3. Økonomisk strategi, der er tæt forbundet med valgene i de 2 ovenfor nævnte strategier